Gelcoat, topcoat og flowcoat til båd, hvad er forskellen?

Gelcoat, topcoat og flowcoat til båd, hvad er forskellen?

6 min. læsning

Du har set og hørt ordene gelcoat og topcoat nævnt flere steder. Måske i forbindelse med reparation af glasfiberbåde og nu spørger du så: “hvad er gelcoat? hvad er topcoat? Hvad er forskellen på gelcoat og topcoat?”

… og det er netop hvad denne artikel vil give dig en rigtig god forklaring på.

Hvad er gelcoat?

Enkelt forklaret, er gelcoat en del af det yderste lag på skroget af en glasfiberbåd. Gelcoat er designet til at beskytte de underliggende glasfiberlag. Men gelcoat er ikke den afsluttende coating.

Gelcoat giver din båd det glatte lag og blanke finish på glasfiberoverfladen og via den kemiske sammensætning af epoxy, polyesterharpiks, en katalysator og andre kemikalier opnåes dens styrke og vandafvisende egenskaber. Når gelcoaten hærder, går den i forbindelse med glasfiberen og giver en glat og holdbar overflade, der forhindrer at skroget svækkes fra vandindtrængning og solen lys.

Som enhver anden overflade og finish vil gelcoat også få ridser og småskader og skal løbende vedligeholdes. Over tid, kan der forekomme spider cracks i gelcoaten, som løber fra samlinger eller kryds i kabine-, dæk- eller skrogoverflader, og kan indikere svagheder i den underliggende glasfiber. Et andet problem du vil kunne støde på er blærer i gelcoaten, også kaldet osmose.

En gelcoat er normalt pigmenteret for at matche skrogfarven og fås både som en harpiks og som en tykkere kit, kaldet pasta.

De fleste reparationer af gelcoat ridser, revner og slidte områder er ligetil og lette. Når gelcoaten, der omgiver en ridse, er i god stand, er det et godt valg at bruge en gelcoat-pasta, hvor du kan klare hele reparationen i en omgang – med flere lag. Slibning og polering er vigtigt for at skjule overgangen mellem det reparerede område og resten af skroget.

Bemærk: en gelcoat skal lukkes og poleres med en voks – derved bliver den, sammen med voksen, til en topcoat.

Hvad er topcoat eller flowcoat?

Topcoat er også kendt som flowcoat. Topcoat er en blanding af gelcoat og paraffinolie eller voks. Og det er også den egentlige forskel på gelcoat og topcoat. Gelcoat kan kun hærde helt når der ikke er adgang til ilt. Dette kan for eksempel være, når der støbes i en form. Hvis topcoat bare skal males ovenpå, tilsættes paraffin for at indkapsle gelcoaten.

Tip: når du påfører topcoat eller gelcoat, bør du påføre, med pensel, et tyndt jævnt lag og på tværs af tidligere lag. Lad det derefter tørre. Gentag dette to til tre gange, og hver gang, med en let slibning i mellem hvert lag. Lad gelcoaten tørre og derefter afslut med slibning, finish og polering

Hvilken gelcoat skal jeg vælge?

Der findes rigtig mange typer gelcoat og topcoat. Valget af den rette gelcoat kommer an på båden og ønsker til anvendelse, farve og holdbarhed. Derfor at det en rigtig god idé at spørge din lokale marina eller en anden bådejer om hvilken type gelcoat du bør anvende.

Kan jeg male oven på gelcoat?

Hvis overfladen allerede er dækket med gelcoat, eller hvis overfladen er en glasfiber, eller resin, kan du påføre gelcoat på overfladen.

Er der voks i gelcoaten eller hvis overfladen er malet, skal malingen fjernes, inden gelcoat påføres. Så når du har fundet ud om overfladen er modtagelig til gelcoaten, kan du begynde arbejdet med at påføre gelcoat.

Vær opmærksom på, at hvis du vælger at lægge gelcoat oven på eksisterende gelcoat, så vælg helst samme mærke som tidligere.

Er du nået der til hvor du kigger på din båd og synes den ser til trist ud og er falmet i farven, tænker du sikkert at den skal males.

Hvis gelcoat er i god stand uden større revner eller spider cracks, er det relativt ligetil at male båden – slib og rengør overfladen, påfør en epoxy primer, slib primer, fjern sliberester og påfør derefter topcoat.

Gelcoat med farve, kan jeg selv tone gelcoat?

Ikke alle både er blå eller hvide og derfor findes der også en mulighed for at få gelcoat i farver.

Skal du brug gelcoat med farve, til mindre reparationer på båden, kan du købe en klar gelcoat og tilfører den en tonepasta. Tonepasta anvendes til at farve gelcoaten, inden du påfører gelcoat på båden.

Toning af gelcoat/topcoat anbefales kun ved reparationer, ikke ved støbning i form eller hvis du skal male hele båden.

Vil du give båden en helt ny farve, bør du først fjerne den gamle gelcoat over hele båden. Derefter kan du påføre den farvede gelcoat og male båden i den farve du ønsker. Det er svært at ramme den nøjagtig samme tone hver gang, og derfor bør du købe din farvet gelcoat, færdigtonet fra forhandleren.

Opsummering

For dig som endnu ikke føler dig som en 100% indviet bådentusiast, får du her et kort oprids af hvad gelcoat er:

  • Hvad er gelcoat?
    Gelcoat en del af det yderste lag på skroget af en glasfiberbåd. Gelcoat er designet til at beskytte de underliggende glasfiberlag.
  • Hvad er topcoat?
    En topcoat består af gelcoat og et afsluttende lag paraffin voks.
  • Hvad er flowcoat?
    Flowcoat er blot et andet udtryk, men er synonym med topcoat.
  • Hvilken gelcoat skal jeg vælge?
    Valget af den rette gelcoat kommer an på båden og ønsker til anvendelse, farve og holdbarhed. Her bør du rådføre dig med din lokale marina.
  • Kan jeg male oven på gelcoat?
    Det kan godt lade sig gøre, at påføre for eksempel gelcoat oven på gelcoat. Men vær opmærksom på vejledningen fra producenten. Hvis overfladen er malet, skal malingen først fjernes.
  • Gelcoat med farve, kan jeg selv tone gelcoat?
    Du kan selv tone din gelcoat. Det gør du med tonepasta. Dette er bedst til mindre reparationer. Overvejer du at give båden en makeover, for ensartet farvet, så bør du købe færdigtonet gelcoat fra forhandleren.

Kender du nogle der også kan bruge denne artikel, så del den endelig. Du er naturligvis også velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Battello

Vi hjælper alle bådejere - nye og erfarne - med at få det bedste ud af deres båd. Skriv en kommenter nedenfor, hvis du har et spørgsmål eller et emne, du gerne vil have, at vi skal skrive om!

Fortæl dine venner om artiklen

Skriv en kommentar